Persondatapolitik for Endelave Beboerforening
Den 25. maj 2018 trådte den nye EU-lov om persondata i kraft, efter hvilken vi behandler
personoplysninger. Det kaldes også GDPR (“General Data Protection Regulation”) og benævnes i
daglig tale for persondataforordningen.
Herunder beskrives hvilke oplysninger foreningen indsamler og hvordan foreningen opbevarer og
benytter oplysningerne om medlemmer, eksterne samarbejdspartnere og andre, som foreningen i
forskellige sammenhænge korresponderer og deler oplysninger med. Registrering og behandling
af sådanne personoplysninger er nødvendig for at forfølge vores legitime interesser i forhold til
administration af foreningen og den daglige drift og virke.
Registrering og anvendelse af persondata:
Foreningen registrerer alene almindelige personoplysninger som medlemmers navn, adresse,
telefon og e-mailadresse. Ingen personfølsomme data registreres. Vi indsamler, opbevarer,
bearbejder og videresender disse oplysninger i forskellige sammenhænge:
Anvendelse i forbindelse med lejlighedsvis kontakt, herunder fremsendelse af aktuel og
relevant medlemsinformation, nyhedsbreve, arrangementer, møder, opkrævning af
kontingent o.l.
Indsamling, bearbejdning og videresendelse af personoplysninger for at foreningens,
bestyrelse, medlemmer, frivillige og eksterne samarbejdspartnere kan samarbejde.
Herudover nødvendig udveksling af personoplysninger som eksempelvis email-
korrespondance, telefonnotater og anden post.
I tilfælde, hvor du som foreningsrepræsentant skal afgive kontaktdetaljer, skal du selv
godkende brug af disse.
Ønskes dine kontaktdetaljer brugt i anden sammenhæng, vil det altid være med din
forudgående godkendelse.
Registrering af midlertidige oplysninger for eksterne legitime samarbejdspartnere i
forbindelse med fx deltagelse i og samarbejde om arrangementer, møder og andet arbejde
til fremme af foreningens formål.
Registrering af myndighedssamarbejder, herunder opbevaring og videresendelse af
myndighedsafgørelser, information mm. fra myndighedens sagsbehandlere.
Kontakt vedr. personoplysninger:
Foreningen er dataansvarlig og sikrer, at dine personoplysninger behandles i overensstemmelse
med gældende lovgivning. Henvendelse til foreningens kasserer, der er dataansvarlig, sker på e-
mail til info@endelavebeboerforening.dk
Dine rettigheder
Du har efter databeskyttelsesforordningen en række rettigheder i forhold til vores behandling af
oplysninger om dig, eksempelvis
Retten til at modtage oplysning om en behandling af dine personoplysninger.
Retten til at få indsigt i dine personoplysninger.
Retten til at få urigtige personoplysninger berigtiget.
Retten til at få dine personoplysninger slettet. Sletning medfører udmeldelse af foreningen.
Hvis du vil gøre brug af dine rettigheder skal du kontakte os på info@endelavebeboerforening.dk.
Du kan læse mere om dine rettigheder i Datatilsynets vejledning om de registreredes rettigheder,
som du finder på www.datatilsynet.dk.
Sletning: Dine personoplysninger slettes efter at dit medlemskab er ophørt.
Offentliggørelse: Den til enhver tid gældende privatlivspolitik er tilgængelig på foreningens
hjemmeside www.endelavebeboerforening.dk
Klage: Du har efter persondataloven klagemulighed. Læs mere i Datatilsynets vejledning på
www.datatilsynet.dk.
Version: Denne politik har versionsnummer #1 og er gældende fra 23. september 2023